Hvad er matcha? Og hvordan laver man matcha te?

Oprettet d.

Hvad er matcha? Og hvordan laver man matcha te?

matcha tepulver

Er du nysgerrig efter at vide mere om den populære grønne te med navnet matcha? Måske har du allerede haft glæde af matchas skønne smag og fantastiske egenskaber? Eller også har du indtil videre kun hørt om den nye te trend?

Du kan blive meget klogere på matcha pulver, hvis du læser med i indlægget her. Jeg vil både fortælle mere om, hvad matcha egentlig er for en størrelse, hvor det grønne matcha pulver stammer fra, og hvordan du tilbereder den skønneste matcha te. 

Hvad er matcha pulver?

Lad os tage det helt fra begyndelsen af.

Matcha er et lysegrønt pulver, der kan bruges til mange forskellige ting. Du kan både brygge dig den lækreste kop te med matcha tepulver, eller du kan trylle de fineste grønne desserter frem i dit køkken ved at tilsætte en anelse af det lysegrønne matcha pulver her en foodmatcha.


Matcha er især populært at anvende som tepulver, men du kan også sagtens forkæle dig selv med en sund grøn smoothie med matcha som en af hovedingredienserne. Matcha går også under paraplyen superfood - og det er der mange gode grunde til. 

Matcha tepulver - lav dig en kop himmelsk te

Min favorit er at brygge ceremonial matcha te. I mine øjne er det en sand gudedrik. Den har en god smag, og så er den sprængfyldt med gode ting, der fylder din krop og sjæl med velvære. 

Matcha te stammer oprindeligt fra Japan. Og i modsætning til andre former for te så får du nytte af hele tebladet og ikke kun et afkog, når du nyder en god kop matcha te.

Det vil altså sige, at du drikker hele tebladet - og dermed får nytte af alle dets næringsstoffer og dets fulde smag. 
matcha variant

Nu vil jeg fortælle dig lidt mere om, hvordan du kan lave dig en god kop matcha te.

Hvordan laver du matcha te?

Når du laver matcha te, foregår det ikke på den måde, du er vant til, når du laver te. 

For det første skal du ikke nødvendigvis bruge varmt vand - du kan også lave matcha te med koldt vand. Og for det andet skal du finde et piskeris frem fra køkkenskuffen, når du skal brygge matcha te.

Jeg vil nu fortælle dig, hvordan jeg foretrækker at lave matcha te. 

Det skal du bruge for at lave dig en kop te med matcha pulver

•    1 gram matcha tepulver (gerne i en matcha teskål)
•    100 ml vand, der er 80 grader varmt
•    Et piskeris eller en elektrisk matchapiskeris

Sådan laver du matcha te

1.    Kom 1 g matcha tepulver i en lille teskål.
2.    Hæld 1 dl 80 grader varmt vand i skålen.
3.    Pisk med dit bambus piskeris eller din elpisker (bliv ved i cirka 30 sekunder).
4.    Voila! Nu har du en lækker lysegrøn matcha te med fine bobler på toppen.
Og så er det bare med at nyde din te.


TIP: Når du kun har en lille tår tilbage i din skål, så kør den gerne rundt i skålen. Ganske enkelt for at undgå, at der går den mindste smule matcha pulver til spilde. 

det du skal bruge til at lave matcha
Matcha er især populært at anvende som tepulver, men du kan også sagtens forkæle dig selv med en sund grøn smoothie med matcha som en af ingredienserne. Matcha går også under paraplyen superfood - og det er der mange gode grunde til.  

Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan ideen til at male teblade til tepulver er opstået?
Så blive hængende lidt endnu.

Nu vil jeg nemlig fortælle lidt mere om historien bag matcha.  

Historien om de tefrø, der blev den spæde start på det japanske matcha pulver.

Langt tilbage i tiden i det tolvte århundrede f.Kr. bragte en munk ved navn Myoen Eisai tefrø fra Kina til Japan. Han plantede tefrøene i den japanske kejserlige jord og dyrkede de teplanter, der kom ud af det. Da han høstede frugten af sin indsats, fik han den guddommeligt gode ide at male de teblade, der voksede frem, og drikke den grønne te i pulverform.


Hvordan han kom på den ide, må guderne vide. Men vi er mange, der er taknemmelige for, at han eksperimenterede med sine teblade. Det er nemlig takket være ham og hans gode ideer, at matcha teen blev opfundet.  
Vi elsker matcha

Men hvordan bliver matcha pulver egentlig produceret? Og hvordan er det muligt at male teblade til tepulver? Det vil jeg nu fortælle dig lidt mere om.

Matcha er grønne teblade, der bliver malet til tepulver

Det lyder måske en kende mærkeligt i dine ører, at teblade bliver malet til tepulver. For det der med at male er måske nærmere noget, du forbinder med korn og mel? Men det er rent faktisk det, der sker, når de japanske landmænd producerer matcha pulver

Teplanterne, der bliver brugt til matcha, bliver dyrket i skyggen. Det er med til at hæmme deres vækst og forhøje indholdet af antioxidanter og klorofyl såvel som koffein. Klorofyl er det giver tebladene en mere intens mørkegrøn farve end andre former for grøn te.

Når matcha tebladene bliver høstet, er næste skridt at dampe og tørre dem. Derefter bliver de på nænsom vis malet til det fineste grønne matcha pulver ved hjælp af sten. Den nøjsomme og nænsomme produktion af matcha er med til at bevare de gode næringsstoffer og matchaens skønne smag. 

Hvad gør matcha te til noget helt særligt? 

Èn ting er smagen og den flotte grønne farve, der karakteriserer matcha pulver. Noget andet er alle de næringsstoffer, du får udbytte af, når du drikker matcha te. Her indtager du hele tebladet i pulverform - og ikke bare et afkog, som du ellers gør med andre former for te.Det er en helt anden te-oplevelse - både for din krop og din sjæl.

Har du ikke allerede prøvet matcha te?

Så gør dig selv den tjeneste at prøve det af. At nyde en kop velbrygget matcha te er lig med ren selvforkælelse.

God fornøjelse med at prøve kræfter med matcha pulver! Og brug det gerne flittigt - som te eller som ingrediens i desserter eller smoothies. 

Matcha skal være nemt

Har du noget du spørgsmål til matcha eller te generelt er du altid velkommen til at kontakte mig. 

De bedste hilsner

Mette Svanberg
mette@kimberfood.com


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar