Alternativer til kaffe

Oprettet d.

Alternativer til kaffe

Alternativer til kaffen: 9 forskellige velsmagende kopper te, du bør overveje til din næste kop 

 

alternativer til kaffen

Vi har i Danmark et helt særligt forhold til kaffe. Vi har vores morgenkaffe, vi holder kaffemøder og byder vores samarbejdspartnere eller kunder på en kop kaffe til mødet. Det er så indgroet i mange af os, at det kan være svært at få øje på alternativer, der kan
hamle op med den magiske sorte drik.


Flere og flere drikker dog ikke kaffe i dag og foretrækker en god kop te. Andre udskifter en eller flere kopper kaffe om dagen med lækker te.


Men når det kommer til kvaliteten af den te, der bliver serveret på kontoret eller ved siden af kaffen i mødelokalet, så halter det ofte. Desværre. For med en meget lille indsats kan du både sørge godt for alle og sende et signal om, at du og din virksomhed
går op i kvalitet …


… Og ja, måske endda inspirere kaffedrikkere til at erstatte den daglige kop kaffe med velsmagende og lækker te, der samtidig giver den samme energi som kaffe.


I dette blogindlæg vil vi forsøge at svare på en række spørgsmål og komme ind på emner som:


- Er der koffein i te?
- Er te bedre end kaffe?
- Er te opkvikkende?
- Hvordan stopper jeg med at drikke kaffe?
- Det sunde alternativ til kaffe med koffein: 9 lækre kopper te
- Oplagte fordele ved ikke at drikke kaffe
- For virksomheder, der vil hæve te-niveauet
 

Hvad du skal vide om forskellen på kaffe og te i forhold
til koffein

Vi er ikke ude på at give kaffe et dårligt ry. Vi elsker også jer kaffedrikkere. Men hvis du gerne vil erstatte noget af din kaffe med te eller måske bare kunne servere god te til kolleger eller gæster, der foretrækker te, så er det rart at kende
til de reelle forskelle og derfor også vide, hvad du skal gå efter for at finde den rigtige te.


Vi får mange spørgsmål omkring det her med forskellen på kaffe og te.
Mange af spørgsmålene handler ofte om koffein og smag. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får og svaret så godt, vi kan herunder.


Er der koffein i te?

Det korte svar er ja. Der er koffein i te. Mange frygter, at de kommer til mangle koffein, hvis de erstatter kaffe med te. Det er dog ubegrundet. Te indeholder ligesom kaffe også koffein. 3 dl filterkaffe indeholder cirka 200 mg koffein, hvor samme mængde te kun
indeholder 60 mg koffein.


Koffeinen i te optages blot lidt anderledes og langsommere i kroppen på grund af nogle aminosyrer kaldet L-theanin. Aminosyrerne giver en mere jævn, stejl kurve for koffeinens effekt og en mindre brat nedgang af effekten, som kaffen er kendt for at have.


HALTER TE-NIVEAUET lidt efter på kontoret til hverdag, og når I holder møder?

Med meget få armbevægelser kan I forkæle tedrikkerne blandt jeres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere og gøre et godt indtryk som virksomhed. Tag et kig på vores udvalg af for eksempel BOH-te og tekander lige her.


Er te bedre end kaffe?

Når vi taler om forskellen på kaffe og te, er der ofte meget fokus på koffeinen og den effekt, koffeinen har på vores krop.


Kaffe har det med at give helt rystesyge, når kroppen mangler en ny omgang koffein fra kaffen. Får du meget mindre kaffe, end du plejer, er der gode chancer for at få decideret hovedpine, være lidt mere træt og mangle overskud. Det kaldes også for kaffeabstinenser.


Dette er lidt samme effekt, en tedrikker får uden de daglige kopper te, da en tedrikker også får koffein i te, der som i kaffe er lige så vanedannende og vil give samme reaktion som nævnt for kaffedrikkeren, uden de vante kopper te.
Det er med andre ord, koffeinen i kaffen, der giver disse symptomer, og her er det helt det samme med te. 

 

Er te opkvikkende?

Men er te så også opkvikkende på samme måde, som kaffen er det? Det korte svar er ja. I hvert fald, når vi taler om te fra planten Camilla Sinensis. 


Der er cirka halvt så meget koffein i te lidt afhængig af, om du drikker hvid, grøn eller den mest foretrukne drik i verden næste efter vand, nemlig sort te. De forskellige typer te har grundet en forskellig produktionsproces også forskellige mængder koffein, og
især hvid og grøn te, der ikke er oxideret som sort te, giver en langsommere optagelse af koffeinen. 


Andre typer af te, som urtete og rooibos te, er per definition te uden den opkvikkende koffein.

urte te er te uden koffein

Hvordan stopper jeg med at drikke kaffe?


Hvis du læser med lige nu og har et ønske om at udskifte hele eller dele af dit kaffeforbrug med te, så vil vi anbefale dig at gå langsomt til værks og smage dig frem. 

Start med at skifte nogle af dagens kopper kaffe ud med med en god sort te, og vælg
eventuel en earl grey eller ren sort assam-lignende te, der vil give en god fyldig smag, som matcher kaffesmagen - dog langt fra så bitter i smagen som kaffen. Disse typer te er populære hos kaffedrikkere, der også drikker te mellem deres ristede bønner.


Når du er klar til at erstatte din kaffe, så er er 9 bud på lækker te, der giver energi og kan nydes i stedet for din kaffe: 
 

Det sunde alternativ til kaffe med koffein: 9 bud på lækker te, der giver energi (og mindre hovedpine) 


For samtlige af disse typer af te, vi her foreslår, er der tale om te med koffein i. Det betyder, at du stadig får energi ved at drikke dem, men ikke på helt samme måde som ved kaffe. Læs længere nede i blogindlægget omkring te og koffein.


#1: Sort te: Earl grey

Earl Grey er vores første solide bud på listen. Den klasske sorte te tilsat den karakteristiske bergamotte olie (en citrus smag) har en god lidt robust smag, der giver en fyldig smag med hint af citrus. Som inkarneret tedrikker er en Earl Grey te, for mig
som din første morgenkaffe - en ægte ”wake me up”-te. Det er uden tvivl danskernes foretrukne te, men kan desværre også være udskældt af nogle tenydere. Mit bud er, at de ikke har smagt en rigtig god Earl Grey. 

Earl Grey sort te

#2: Sort te: Assam

Her en helt ren sort te. Assam er god, da den smager skønt og naturligt lidt aromatisk. Den giver en rund smag uden at være for bitter som for eksempel en breakfast te, der bare skal have sukker og mælk i (hvilket vi danskere sjældent tilsætter vores te). Assam
te kommer oprindelig fra Indien, men dyrkes flere steder rundt om i verden.

Assam sort te uden tilsat smag

#3: Sort te: Darjeeling

Darjeeling (fra distrikt i Indien) er en anden god sort te. Darjeeling er også en ren sort te og har lidt mere syrlige smagsnoter end en Earl Grey, men fortsat en markant smag. Darjeeling har en lysere farve, men tag ikke fejl af det neutrale udseende - der er fortsat
god, naturlig smag.

Darjeeling te sort te fra Indien


#4: Grøn te: Sencha

Når det kommer til grøn te, vil en te som sencha være god. Det er igen en ren te og altså uden tilsat smag. Forskellen er her, at den ikke er oxideret som en sort te. Oxidering er det samme, der sker med et æble, når det får en brun farve efter bid. Det
er oxideringen, der giver en brun farve og en ændring i smagen. Den grønne Sencha-te har en lidt ”græsagtig” smag (husk her skal du anvende ca. 80 grader varmt vand).

grøn sencha te


#5: Grøn te tilsat smag: Earl Grey eller Jasmin

En grøn te tilsat smag vil også være et rigtig godt bud på et alternativ til kaffe. Det kan være en grøn te tilsat bergamotolie, som giver den kendte Earl grey-smag, der ligner varianten, som er lavet med sorte teblade (som vi også normalt kalder for en Earl Grey
te), eller også kan Jasmin te være god at teste. En Jasmin te har fået fået smag ved at være blandet med jasmin blomster nogle dage i tørreprocessen og siden sorteres de fra.

Jasmin grøn te med mild smag


#6: Grøn te: Matcha

Matcha er en joker inden for grøn te. Det er den mest eksklusive te af alle. Og altså også en te, der sagtens kan koste op til 10.000 kr for 1 kg. De fleste køber den i små dåser med 30 g te, og du bruger cirka 1 g te til en matcha drik. Matcha er til forskel fra alle de
andre slags te her, en te, hvor du nærmest ”spiser” tebladene. Det sker ved, at matcha er en unik te, der er dyrket ved at overdække tebladene de sidste 3-4 uger af væksttiden, så den får et ekstra højt indhold af kolorofyl og L-theanin (aminosyre) og bliver derved
meget grøn og ekstra fyldt med gode egenskaber ifølge mange test herom. Læs mere om matcha te lige her.


Tip: Hvis du vil erstatte din café latte med et lækkert alternativ, så prøv en Matcha Latte: Pisk 1 g matcha og 1 dl 80 grader varmt vand, og tilsæt ½ dl skummet plantedrik, for eksempel risdrik.

 

Matcha grøn te

 

Alle alternativer jeg har listet her ovenover er te med koffein, som udløses hurtigst i den rækkefølge, de er nævnt. En kop sort te giver hurtigere koffeineffekt end en kop matcha. Derimod giver for eksempel en kop matcha te en længere og mere stabil
energieffekt, på grund af, at den grønne te optages fuldt ud og ikke blot som et afkog af tebladene.


Derudover er det også værd at kigge på den kolde variant - altså kold te eller iste, der også indeholder koffein.


#7: Iste lavet på rigtig te

Vælg for eksempel en af de fornævnte sorte eller grønne slags te, lav den lidt stærkere, end du normalt ville brygge din varme te, og lad den stå natten over i køleskabet. Når det er tid til at nyde din kolde kop te, kan du eventuelt tilsætte lidt honning og
isterninger, hvis du gerne vil have det koldt og lidt sødt.

Alternativer til kaffe her iste


#8: Kold Jasmin te

Jasmin te er super lækkert at lave iskold og blot nyde, som den er med dens aromatiske og lækre duft. Bryg den lidt stærkere, end du normalt brygger te, lad den stå natten over i køleskabet, og hæld den over et par isterninger i et glas og nyd den.


#9: Kold matcha te

En iskold matcha te er også et skønt alternativ til de meget populære iskaffer. Lav din matcha som normalt, tilsæt lidt honning (hvis du ønsker lidt sødme), og hæld din matcha te i et glas fyldt med isterninger.

kold matcha drik


Halter te-niveauet lidt efter på kontoret til hverdag, og når I holder møder? Med meget få armbevægelser kan I forkæle tedrikkerne blandt jeres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere og gøre et godt indtryk som virksomhed.

Tag et kig på vores udvalg af for eksempel BOH-te og tekander lige her. 

 

Oplagte fordele ved ikke at drikke kaffe

De fleste har fokus på koffein, når det drejer sig om forskelle og ligheder mellem kaffe og te. Der er helt klart nogle fordele at hente i forhold til optagelsen af koffein, når vi taler om erstatte kaffe med te.


En anden fordel ved at drikke te, udover at optaget af koffeinen er mere jævnt end ved kaffe, er, at te er basisk (grøn te) – så døjer du med sure opstød og for meget mavesyre, er kaffe nok ubehageligt at drikke. Kaffes pH-værdi er cirka 5, hvor sort te har en pHværdi på 6, og den grønne te har en pH værdi på 7-10.

Te indeholder derudover flour, der beskytter dine tænder samtidig med, at denne drik også er mindre syrlig, end alternativet kaffe er.


Er du gravid, er det også en god ide at begrænse dit koffein indtag – Prøv at finde en rigtig god koffeinfri te. Der findes nogle, hvor koffeinen er fjernet fra tebladene. Eller endnu bedre: Vælg en urtete, så er du sikker på, den er koffeinfri.
Urtete smager i øvrigt skønt kolde og kan hjælpe med at holde væskebalancen intakt. 


Som med kaffe og koffein generelt er det en god idé at begrænse nydelsen af te før sengetid for at undgå, at du ligger og tæller millioner af får for at falde i søvn. 

 

For virksomheder, der vil hæve te-niveauet og tilbyde medarbejderne
lidt luksus i hverdagen


De fleste virksomheder sørger for, at der er altid er god kaffe, og det kan være lavet på en af de eksklusive maskiner, hvor kaffebønnerne males lige før, kaffen brygges. En løsning, der giver ekstra god og smagfuld kaffe.


Når det kommer til tedrikkerne, kan det tit være svært at finde en lignende eksklusiv løsning ude på arbejdspladserne. Men der skal faktisk ikke så meget til.


- For hvad skal der købes ind?
- Hvilke typer te skal du købe?
- Hvilket te-tilbehør er der brug for?


Vi håber, at vi med denne gennemgang har givet et par gode idéer til typer af te, I kan vælge.

Start i det små, og forsøg jer frem.


Det kan naturligvis løses med nemme tebreve – dog vil det altid være mere smagfuldt og luksuriøst at få te brygget af løse teblade.


Der findes nu en løsning, hvor der er te både til kaffedrikkeren – altså ren sort te og Earl Grey og Darjeeling te, samt til tenyderen, der får de mest populære typer te at vælge mellem både sort, grøn og urtete. Her er en te til dagens forskellige behov for smage og koffein /koffeinfri, praktisk indpakket samt i stabelbare æsker. Samt en løsning hvor du nemt kan affaldssorterer emballagerne. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar