Koffeinfri te - når du gerne vil gøre din hjerne mere afslappet

oprettet d.

Koffeinfri te - når du gerne vil gøre din hjerne mere afslappet

Derfor får du din hjerne ned i gear med koffeinfri te

en kop rygende te
Oplever du tit, at du har svært ved at sove, når du lægger hovedet på puden om aftenen? Så kan koffein sagtens være synderen.

Koffein kan påvirke din søvn i en negativ retning. Og det gælder ikke kun, hvis du bunder den sidste kop kaffe tæt på sengetid. Det handler også om, hvor meget koffein du indtager i løbet af dagen. Te kan også indeholde koffein eller tein – men det påvirker din hjerne på en anden, mere mild måde. 

Her i indlægget kan du blive klogere på, hvad koffein gør ved din hjerne, hvilken slags te der er koffeinfri, og hvordan te kan virke opkvikkende og afslappende på én og samme tid. 

Hvad er koffein? Og hvordan påvirker det din hjerne?

Siger C8H10N402 dig noget? Det er den kemiske formel for koffein.

Du kan få koffein på flere forskellige måder. Du kan brygge dig en kop kaffe eller te, og der er også koffein i cola. Koffein giver dig et spark energi, og det bør kun nydes i moderate mængder. 

Koffein går ind og stimulerer det centrale nervesystem, og det øger ikke alene din mentale opmærksomhed, men det gør også din reaktionstid kortere. Det får dig altså bogstaveligt talt til at vågne op og har en opkvikkende effekt.

Skift din aftenkaffe ud med te – og fald nemmere i søvn

Kaffe indeholder meget koffein. Og det er lige præcis derfor, at det kan være svært at sove oven på en kop kaffe.

Te indeholder kun en tredjedel så meget koffein som kaffe*. Du får den samme opkvikkende effekt, og te med koffein hjælper dig med at øge fokus og styrke din mentale skarphed. Men du får ikke lige så stor en dosis, som når du drikker kaffe.

Udover koffein indeholder te også L-theanin. Det er en aminosyre, der påvirker hjernen, så du føler dig vågen og afslappet på en og samme tid. Kaffe indeholder ingen L-theanin. 

Det er forskelligt, hvor meget koffein te indeholder – og du kan også nyde en kop koffeinfri te. Der er stor forskel på, om du drikker urtete, sort te, matcha te eller grøn te.

Koffein i te har en anderledes virkning

Det er ikke lige meget, om du drikker kaffe eller te – især ikke når det nærmer sig sengetid, eller det er sidst på dagen. 

Èn ting er, at du får mere koffein, hvis du vælger kaffe frem for en kop te. Noget andet er den måde, som koffeinen bliver optaget i din krop på.

Med te bliver koffeinen langsomt optaget i din krop, og det giver en mere mild og mindre stimulerende effekt. Tyr du i stedet til en kop kaffe eller et glas cola, får du en hurtig og mere hidsig effekt – og det kan være hård kost for din hjerne ved sengetid.

Te giver dig en opkvikkende, men samtidig afslappende følelse i din krop takket være dets indhold af både theanin og koffein i en moderat mængde. Vil du gerne være på den helt sikre side, når det er aften, og du trænger til lidt selvforkælelse? Så bryg dig en kop velsmagende urtete.

Urtete er koffeinfri og får dig til at slappe dejligt af i krop og sind.

Hvilken te er koffeinfri?

Man siger, at kaffe indeholder koffein, mens te indeholder tein. Det er dog lidt misvisende, da der er tale om det præcis samme aktive stof i begge varme drikke. 

Der er dog stor forskel på, hvor meget koffein du får i te, og du kan også få koffeinfri te. Huskereglen er, at drikker du te fra planten camilla sinensis, så er der koffein i. 

koffeinfri te

Koffeinfri urtete

Urtete er udelukkende baseret på urter, og det er uden koffein. 

Det er et glimrende og hyggeligt aftenritual med en kop varm urtete ved sengetid. Det kan hjælpe dig til en mere afslappet følelse i både krop og sind, og det er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv og din nattesøvn.  

Grøn te er med koffein

Du får koffein i grøn te. Du bestemmer dog selv, om du vil lade din grønne te trække i 2-3 minutter og få en mere stimulerende og opkvikkende effekt, eller om du foretrækker at lade den trække i 3-8 minutter for at få en mere jævn virkning.

Sort te indeholder koffein 

Der er også koffein i sort te. Du kan også her være med til at bestemme, hvilken virkning du gerne vil have. Om det skal være en umiddelbar opfriskende effekt eller en mere langsommelig proces. Des længere trækketid, des mere langtrukken effekt opnår du.

Kan du spise koffein?

Matcha er en bestemt form for grøn te – med et moderat indhold af koffein.

Det kan både bruges til at brygge en kop kold eller varm te på, og du kan også tilsætte matchapulver i en smoothie, en dessert eller i andre madretter.

Vil du gerne have det bedste fra matcha, er førstevalget klart at drikke det som en matcha drik i vand med en temperatur på højst 80 grader.

lækker matcha latte drik
Kvik dig selv op med en naturlig energidrik

Te er en energidrik fra naturens side.

Du kan få del i de mange gode egenskaber, som te har at byde på, og blive mere vågen og skarp – uden at overstimulere din hjerne med et hurtigt spark koffein, som cola eller kaffe kan give dig.

Er du glad for kaffe, men vil du gerne skære ned på dit indtag? Så kan du med fordel starte med at erstatte blot en af dagens kopper kaffe med sort te eller grøn te. Lidt har også ret, og en enkelt kop til at starte med gør også en forskel for dit samlede indtag af koffein.

Hvornår på dagen er det smart at drikke te med koffein?

Her får du mine bedste råd til, hvordan du kan få det optimale ud af dit tedrikkeri:

Morgen: Start dagen ud med en kop sort te eller matcha te, så du bliver vækket og kommer godt i gang.

Formiddag og eftermiddag: Grøn te og matcha er god til at give dig en snert af beroligelse og holde dig i gang i længere tid. 

Aften: Urtete er optimalt ud på aftenen. Nyd den ro og den afslappede følelse, du får i krop og sind, når du indtager en kop friskbrygget urtete

Det er den perfekte opskrift på en god nattesøvn.

Og kan du skære lidt ned på dit daglige koffeinindtag, vil det også være godt.

God fornøjelse med at gå dine koffeinvaner efter i sømmene – og at drosle lidt ned på de mængder koffein, du byder din krop. 

Går du over til te, vil du kunne mærke en tydelig forskel på både krop og sind.
 

*Mængden af koffein er variabel, det afhænger også af hvor stærk eller svag du brygger din kaffe og e.


Kommentar(er) 1

Skriv din kommentar